Det er slet ikke unormalt, at der først udsendes varsel om en tsunami, og at den herefter alligevel afmeldes, for senere i nogle tilfælde alligevel at blive en realitet. Alt sammen inden for få timer.
Sådan var forløbet i forbindelse med tsunamien ud for Indonesiens vestkyst.
Tine B. Larsen, seniorforsker hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (Geus), siger til Ritzau, at hun ikke har nærmere oplysninger om, hvordan den tsunami udviklede sig, som tirsdag havde kostet over 100 mennesker livet.
- Men jeg tør godt gætte på et forløb, der svarer til, hvad vi har oplevet flere gange tidligere. Og selv om det måske ser sådan ud udefra, betyder det ikke, at der sidder folk derovre, som ikke har gjort deres arbejde ordentligt.
Tine B. Larsen forklarer, at varslet om en tsunami altid kommer umiddelbart efter jordskælvet, når dette får havbunden til at forskyde sig i lodret retning. Aldrig flere timer efter.
- Effekten kan så være kort eller lille, alt efter hvor mange kræfter der sættes i gang. Måske indtræder den kun lokalt, hvilket netop kan være en forklaring på, at varslet i første omgang blev afmeldt.
Forskeren understreger, at jordskælvet muligvis har sat kommunikationen ud af kraft i lokalområdet.
- Det kan være en anden mulig forklaring på, at varslet ikke er nået videre, så myndighederne og befolkningen kunne nå at tage de nødvendige forholdsregler, skønner Tine B. Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker