Forskere efterlyser sprogpolitik på universiteterne
Der foregår en hovedløs internationalisering af universiteterne, hvor alt efterhånden skal foregå på engelsk, lyder det fra sprogforsker Anne Holmen. Foto: Free/Københavns Universitet
Free/Københavns Universitet
Nordiske universiteter er så internationaliserede, at det kan skade uddannelserne, mener sprogforsker.
På mange nordiske universiteter foregår en stor del af undervisningen på engelsk, men internationaliseringen af universiteterne kan skade uddannelserne og samfundet.
Sådan advarer en række sprogforskere, som i perioden 2014-2017 har undersøgt forholdene på de nordiske universiteter, skriver Politiken.
Sprogforsker Anne Holmen, der har været med til undersøgelsen, efterlyser en sprogpolitik på universiteterne.
- Der foregår en hovedløs internationalisering af universiteterne, hvor alt efterhånden skal foregå på engelsk.
- Det er nødvendigt at gribe ind, hvis ikke markedskræfterne skal få lov at udkonkurrere de lokale sprog, siger hun til Politiken.
Anne Holmen forklarer, at en sprogpolitik skal sikre, at studerende både kan formidle på engelsk og deres eget lokale sprog.
- Fælles for de nordiske universiteter er, at de er skattefinansieret. Det medfører en forpligtelse til, at forskning ikke kun deles i lukkede kredse, men også kommer samfundet til gode.
- Hvis ikke universiteterne kan formidle deres viden med et forståeligt sprog, risikerer vi at tabe den demokratiske debat, siger forskeren til avisen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde