Forskere kan ikke dokumentere uacceptabel sundhedsrisiko i Grindsted
En rapport konkluderer, at borgerne i Grindsted trods giftigt vand ikke udsættes for en uacceptabel sundhedsrisiko. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Overholdes retningslinjer, kan forskere ikke dokumentere uacceptabel sundhedsrisiko efter forurening.
Det er ikke dokumenteret, at eksponering af kemikalier fra det tidligere Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne i Grindsted i dag.
Det skriver forskere fra Aarhus Universitets Nationalt Center for Miljø og Energi i en ny analyse.
Den bliver fremlagt torsdag aften på et borgermøde i Grindsted.
Forskerne understreger, at vurderingen bygger på de tilgængelige data, og på at retningslinjer om brug af overfladevand og havevand overholdes.
I rapportens konklusion lyder det, at der er tale om en alvorlig forurening.
Forskerne konkluderer, at der er en lang række problematiske stoffer i grundvandet, som overstiger grænseværdierne.
Det dybe grundvand bliver dog ikke brugt, og derfor bliver mennesker ikke direkte eksponeret for det.
Stofferne findes også i de øverste syv meter. Vandet kan derfor udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko, og man bør undgå at bruge det, lyder det.
- Dette vand har ikke kontakt til det vand, som kommer ud af hanerne i hjemmene i Grindsted, lyder det i forskernes konklusion.
Forskerne skriver også, at der ikke er data, som understøtter, at borgerne bliver udsat for eksponering af kemikalier via udeluften.
Der er kun få målinger af indeluften, og derfor kan man overveje at foretage flere målinger og risikovurderinger i bestemte boliger, lyder det i rapporten.
Forskergruppen ser ikke en uacceptabel eksponering via jorden uden for de kendte forurenede områder.
Analysen er den sidste af tre sundhedsundersøgelser, som Region Syddanmark har bestilt.
Undersøgelserne blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgerne mere syge.
Værket har blandt andet produceret lægemidler, og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.
Tidligere i år lød konklusionen i de to første undersøgelser, at borgerne i Grindsted ikke er mere syge end i sammenlignelige byer.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde