Forskere skal afklare om en times dagslys kan kurere vinterdepression

Når mørket sænker sig i vinterperioden, er der mange her i landet, der døjer med humøret og energien.

For omkring 1-2 procent af befolkningen er det så slemt, at det udvikler sig til en egentlig depression.

Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, om en daglig gåtur i dagslys er en effektiv kur mod vinterdepression.

Ifølge forskeren bag, professor Klaus Martiny fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København, er dagslys afgørende for vores indre ur, der regulerer søvn, energi og humør.

- Vores døgnrytmesystem har brug for meget lys. Det er der ikke nok af indenfor, men det er der udenfor selv på den mørkeste tid af året, siger Klaus Martiny.

Han fortæller, at lysstyrke måles i "lux".

- Selv sådan en grå novemberdag er der omkring 4000 lux udenfor, mens der typisk er 50-200 lux indenfor.

En del af problemet er ifølge Klaus Martiny, at vi i dag typisk opholder os indenfor 95 procent af tiden.

- Mennesket er tilpasset dagslys. Det har både en kraftigere styrke og nogle andre bølgelængder, end det lys der er indenfor.

- Så idéen er meget simpel - at prøve at få noget mere dagslys til vores døgnrytmesystem, siger professoren.

I alt 150 forsøgspersoner, der lider af vinterdepression, skal deltage i projektperioden.

Halvdelen af dem skal opholde sig udenfor i dagslys en time hver dag i seks uger. De udstyres med en lyssensor og en aktivitetsmåler.

Den anden halvdel skal blive indendørs og læse i en time.

Projektet begynder i efteråret 2025 og skal efter planen strække sig over tre år.

Forskernes håb er, at et skud dagslys vil have en gavnlig effekt for de mange, der lider i vintermørket.

Ifølge Klaus Martiny viser undersøgelser, at i omegnen af 12 procent af befolkningen oplever det som et problem, at det bliver vinter - altså en mild vinterdepression eller "vinterblues".

Traditionelt har man brugt lysterapi i form af en lampe med kunstigt lys til at behandle vinterdepression.

- Det har man gjort siden 1980'erne. Der skal man sidde 30-60 minutter hver morgen, og det har vist sig at være effektivt, men det er jo også lidt besværligt.

- Det kan være en del af en virksom behandling, men man kan måske også sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi absolut skal være så meget indenfor hele tiden, siger Klaus Martiny.

I Depressionsforeningen er man med til at rekruttere deltagere til forskningsprojektet, fortæller foreningens generalsekretær, Morten Ronnenberg Møller.

- Vi vil gerne vil se, om vi kan få mere dagslys ind som en behandling og dermed styrke paletten af behandlingsmuligheder.

- Det er gratis og den allermest enkle behandlingsform, man kan overhovedet kan forestille sig, siger han.

Symptomer på vinterdepression kan være, at man mister lysten til at gøre de ting, man plejer. Man har ingen energi og trækker sig fra sociale sammenhænge. I værste fald lægger man sig syg.

Ifølge Morten Ronnenberg Møller er det vigtigt at sætte fokus på lidelsen, som koster dyrt i form af tabte arbejdsdage og mistet livskvalitet.

Generalsekretæren fortæller, at i omegnen af 250.000 danskere rammes af en form for depression på et tidspunkt i løbet af et år.

Det er dermed en af de hjernesygdomme, der er dyrest for samfundet.

- Vi taber så meget produktivitet og livsmod uden rigtig at gøre noget ved det i forhold til problemets størrelse, siger han.

Forskningsprojektet har modtaget knap 2,3 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Fonden har uddelt i alt 95 millioner kroner til 34 forskningsprojekter, der fokuserer på problemstillingen inden for psykiatrien.

/ritzau/