To fremtrædende forskere tager nu afstand fra det, de kalder for en menneskejagt imod Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, i sagen om den detroniserede hjerneforsker Milena Penkowa.
Det er Weekendavisen, som skriver, at professor Bente Klarlund og formanden for Forskningsrådet, Niels Borregaard, nu undsiger den hårde kritik i offentligheden af Hemmingsen.
- Jeg tror, at nogle bruger sagen til at få hævn. Med det kendskab, jeg siden har fået til sagen, mener jeg faktisk, at Hemmingsens håndtering af sagen dengang var helt korrekt og udtryk for en vilje til at lade tvivlen komme alle parter til gode.
Det siger Niels Borregaard, der ligesom Bente Klarlund har valgt ikke at skrive under på det nye åbne brev til universitetets bestyrelse, selv om de begge skrev under første gang.
- Den tidligere underskriftindsamling, som jeg deltog i, er i pressen blevet anvendt som et korstog mod Ralf Hemmingsen, og som ligner menneskejagt. Det ønsker jeg ikke at bidrage til, siger Bente Klarlund.
Hun finder med sin nuværende viden om sagen, at der ikke er grundlag for den alvorlige kritik mod Hemmingsen, hvor nogle ligefrem ønsker hans afgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde