Forskere vil undersøge boreplatformes betydning for livet i havet
En række forskere vil undersøge boreplatformes betydning for livet i havet. (Arkivfoto). Foto: Nf/Ritzau Scanpix
Boreplatforme kan muligvis spille en rolle for biodiversiteten i havet. Det vil en række forskere undersøge.
En række forskere vil øge vores viden om den rolle offshore-installationer, også kaldet boreplatforme, spiller for livet i havet.
Det skriver energiselskabet TotalEnergies i en pressemeddelelse.
Det er havforskere fra DTU Aqua, Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og en marinespecialist fra TotalEnergies, der har igangsat det nye biodiversitetsstudie.
De forventer, at opnå indsigt i boreplatformenes rolle som foder- og yngleplads for dyrelivet i havet.
Ifølge Katrina Povidisa-Delefosse, der er senior environment advisor hos TotalEnergies Danmark og ph.d. i marinebiologi, peger hidtidig international forskning på, at offshore platforme spiller en vigtig rolle som "hotspots for dyrelivet".
- Vi vil gerne forstå mekanismerne bag dette bedre. Studiet er en del af en større forskningsindsats, der søger at forstå og beskytte biodiversiteten til havs og økosystemerne i Nordsøen.
- Resultaterne vil øge vidensbasen og bidrage med data om platformene i Nordsøens effekt på biodiversiteten, siger hun i pressemeddelelsen.
Forskerne har nær Dansk Undergrunds Consortiums Skjold-felt, studeret hvordan fisk, især torsk, og havpattedyr opfører sig nær platformene.
- Målet er hjælpe med at beskytte og genopbygge bæredygtige bestande af fisk og dyreliv i Nordsøen, lyder det fra Jon C. Svendsen, der er seniorforsker ved DTU Aqua, i pressemeddelelsen.
Forskerholdet har indsamlet prøver og videomateriale, der overvåger fiskebestanden nær Skjold-feltet.
De har også placeret en række avancerede undervandssensorer, der i det kommende år vil registrere dyrenes yngle- og fodringsadfærd.
I juni 2024 vil sensorerne blive indsamlet, hvorefter den store mængde data vil blive analyseret, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub