Biskopper skal i fremtiden højest kunne blive ansat på 12-årige åremål. Det foreslår Kirkeministeriet, som onsdag sender et udkast til forslaget i høring.
Når de 12 år udløber, skal biskoppen ifølge udkastet kunne vende tilbage til enten den stilling, vedkommende kom fra, eller en specielt oprettet stilling. Den afgående biskop skal ikke kunne stille op til bispevalg i det samme stift igen.
I dag kan en biskop blive siddende til han eller hun fylder 70 år. Det er den seneste alder, en biskop kan vælge at lade sig pensionere i.
I forslaget til loven bliver det samtidig foreslået, at tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper skal kunne fortsætte indtil de fylder 75 år. Med en åremålsansættelse på 12 år, får den ændring kun betydning for biskopper, der mindst er fyldt 58 år ved deres tiltrædelse.
En forhøjelse af den pligtige afgangsalder til 75 år er dels begrundet i den generelle længere levealder, dels at det kan modvirke en fremtidig mangel på præster.
Høringsfristen for lovudkastet er fredag den 18. december 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker