Annonce
Indland

Forsøg på pandaparring bliver i år uden publikum

Pandaerne Xing Er og Mao Sun har haft svært ved at finde melodien, når de tidligere år er blevet sat sammen i forhåbning om parring og pandaunger. Derfor forsøger Københavns Zoo sig nu med en ny metode, som betyder, at publikum ikke på samme måde kan følge med i de få afgørende dage, hvor hunnen er i brunst. (Arkivfoto).
De seneste fire år har Zoologisk Have forsøgt at få pandaer til at parre sig. I år tages en ny metode i brug.

Pandaerne Mao Sun og Xing Er i Zoologisk Have i København har haft svært ved at finde melodien de indtil videre fire gange, hvor de er blevet sat sammen i håb om parring.

Derfor forsøger dyrepasserne sig i år med en ny strategi i håb om, at det vil gøre udslaget.

Det skriver Zoologisk Have i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af den nye strategi vil pandaerne blive lukket sammen i en stald, hvilket betyder, at gæsterne ikke på samme måde som tidligere år vil kunne følge med i processen.

Ifølge dyrepasser ved Københavns Zoo Nadja Søndergaard har de to bjørne ved de tidligere parringsforsøg haft svært ved at læse hinandens signaler og adfærd.

- Vi har set lidt af den samme adfærd hvert år, hvor han virker interesseret den ene dag, og hun den næste. Men altså ikke samtidig.

- Så nu ryster vi posen og prøver noget helt nyt. Vi lukker bjørnene sammen inde i den ene stald, hvor vi også har de rette introduktionslåger til formålet, fortæller dyrepasseren i pressemeddelelsen.

Kun det faste personale vil have adgang til pandaerne, så pandaerne blot skal forholde sig til hinanden, og det de kender.

Hunpandaer er blot i brunst en enkelt gang om året i nogle få dage. For Mao Sun plejer de dage at falde i april.

Før selve brunstperioden går ind, har Zoologiske Have forberedt flere initiativer, der skal hjælpe de to pandaer med at få parringen til at lykkes.

Blandt andet vil man for første gang afspille lyde fra parringer for hanpandaen Xing Er i dagene op til brunsten.

- Vi ved selvfølgelig ikke, om det har en effekt, men det er forsøget værd. Det kan være, at Xing løber skrigende bort, fordi han ikke kan koble lydene med noget, han kender og har oplevet før. Men tænk hvis han kan, siger Nadja Søndergaard.

Til trods for fire års fejlslagne parringsforsøg, krydses der i Zoologisk Have fingre for, at den nye strategi vil give pote.

- Vi har trods alt set fremskridt over de seneste år i takt med, at dyrene er blevet ældre. Så nu giver vi det et skud med en denne strategi, som har fungeret flere steder rundt omkring i verden, siger dyrepasseren.

Pandaerne kom til Danmark i 2019 fra Kina og er udlejet til Danmark i 15 år. Pandaerne tilhører Kina, ligesom eventuelle unger gør det.

/ritzau/

  • 2023: Året i billeder - Indland
    Pandaerne Xing Er og Mao Sun har haft svært ved at finde melodien, når de tidligere år er blevet sat sammen i forhåbning om parring og pandaunger. Derfor forsøger Københavns Zoo sig nu med en ny metode, som betyder, at publikum ikke på samme måde kan følge med i de få afgørende dage, hvor hunnen er i brunst. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Annonce
Annonce
112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling