Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, mener, at Randers Bibliotek har lanceret forsøget med brugerbetaling for særlige bogpakker "ud fra en sympatisk tankegang".
Hun henviser til, at Randers og tre andre jyske kommuner som led i en særlig kulturaftale med Kulturministeriet har fået grønt lys for at afsøge nye idéer i projektet "Biblioteket - lige ved hånden".
- I Randers vil de så gerne give et tilbud med speciel adresse til gruppen af meget travle mennesker, der har svært ved at nå på biblioteket inden for åbningstiderne, siger bibliotekarernes formand til Ritzau.
Pernille Drost tilføjer dog, at forsøget samtidig "åbner en halv dør for brugerbetaling".
- Jeg kan i hvert fald sagtens se de faldgruber, der kolliderer med hele forestillingen om bibliotekerne som et afgørende element i formidlingen af bøger og kultur til hele befolkningen. En formidling, som alle skal have lige adgang til, understreger hun.
- Hvis forsøget bliver en succes, er det nemt at forestille sig, hvad biblioteket kunne føle sig fristet til, når pengene fra projektet stopper. Men kun en lovændring kan gøre forsøget permanent, slutter Pernille Drost.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker