Forsøger at køre tog over Masnedsundbroen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET: Banedanmark tester om Masnedsundbroen kan holde til, at der kører tog over broen.
Otte togsæt, har siden et skib ramte Masnedsundbroen søndag aften og togdriften derefter blev indstillet, været strandet i Nykøbing.
Togene har manglet i driften både på Sydbanen og Nordvestbanen på Sjælland. DSB har derfor et ønske om, at få togene tilbage til Sjælland, fordi der i denne uge har været en del aflyste togafgange på Sjælland i myldretiderne på grund af de manglende tog. DSB oplyser at i alt fem ud af de otte togsæt efter planen skal køres mod Sjælland midt på dagen tirsdag. Der er tale om fire dobbeltdækker togsæt og et IC3 togsæt, som faktisk er fire sammenkoblede togsæt.
Banedanmark bekræfter at der ved middagstid forsøges at køre tog med lav hastighed og under skærpet opmærksomhed over Masnedsundbroen.
Over middag vil Banedanmark gå i gang med de afsluttende undersøgelser af Masnedsundbroen, som blandt andet inkluderer flere prøveåbninger af broklappen.
Når testresultaterne foreligger, vil Banedanmark i eftermiddag komme med den lovede prognose for, hvornår togtrafikken over Masnedsundbroen kan genåbnes.
Banedanmark har tirsdag foretaget yderlige undersøgelser af skadernes omfang efter påsejlingen sent søndag aften. Alle mekaniske dele af broklappen er blevet undersøgt nærmere og broens elektroniske systemer er også gennemgået for fejl eller skader efter påsejlingen. Undersøgelserne viser, at skadernes omfang ikke er så omfattende som frygtet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde