I de første afgørelser i sagerne om kviksølvpåvirkning blandt de tidligere ansatte på Grindstedværket har langt de fleste ansøgere fået afslag på erstatning. Fagforeningen 3F oplyser således, at der indtil videre er afgjort 45 sager. I de 44 sager er der givet afslag, mens kun en enkelt vil få erstatning.
Direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne Lind Madsen siger dog, at der er flere erstatninger på vej. De sager, hvor ansøgningen afvises, er nemlig ofte de hurtigste at behandle, og det er altså derfor, at der er givet afslag i så stor en del af de foreløbige sager.
- Vi forventer, at der kommer flere tilsagn om erstatninger i løbet af efteråret. Vi kan endnu ikke oplyse hvor mange, siger hun til Nyhedsbrevet 3F.
Arbejdsskadestyrelsen har modtaget cirka 135 ansøgninger om erstatning fra arbejdere, der blev udsat for kviksølvpåvirkning gennem adskillige år.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker