De første danske svin er blevet smittet med influenza H1N1. Det viser prøveresultaterne fra to sjællandske svinebesætninger, oplyser Fødevarestyrelsen.
Svinene på de to farme blev allerede fredag underlagt en række restriktioner, der blandt andet omfatter et såkaldt "offentligt tilsyn" i besætningerne. Desuden medfører det, at der ikke må flyttes svin til andre besætninger, før der er gået mindst en uge, efter de sidste kliniske symptomer på sygdom blandt grisene er forsvundet.
Influenza H1N1 er fundet hos svin i en lang række andre lande verden over, heriblandt Norge og Storbritannien, hvor smitten tilsyneladende er sket via mennesker, der har passet dyrene.
Selv om dyrene bliver syge, skal folk dog ikke være bange for at sætte tænderne i et stykke grisekød af den grund, siger veterinærdirektør Jan Mousing fra Fødevarestyrelsen.
- Sygdommen går ikke i kødet, så der er ingen risiko for mennesker ved at spise det. Nu skal vi have de endelige svar, men vi regner ikke med, at det under nogen omstændigheder vil ramme eksporten, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde