Som den første skal en dansk kvinde udleveres til retssag i USA. Hun fik nej til at lade Højesteret se på sagen.
Den narkosigtede danske kvinde Camilla Broe får ikke sin sag for Højesteret. Nu står hun til at blive den første dansker, der udleveres til retssag uden for EU.
De amerikanske myndigheder mistænker hende for at have deltaget i ecstasysmugling, dengang hun boede i USA.
Udleveringen var oprindeligt underskrevet af Justitsministeriet, men byretten sagde nej. Først da spørgsmålet kom for Østre Landsret, blev der igen givet grønt lys.
For at få sagen vurderet af Højesteret, skal det særlige procesbevillingsnævn give tilladelse, men på sit møde fredag fandt nævnet altså ikke, at der var grund til at sende sagen helt til tops.
- Nu begrunder nævnet ikke sine afgørelser. Men jeg gad godt se begrundelsen. Jeg er skuffet over, at man ikke vil lade Højesteret se på sagen. Hvis ikke den er principiel, så ved jeg ikke, hvad der er, siger hendes forsvarer, Michael Juul Eriksen.
Den 42-årige Camilla Broe fik i 2001 færten af, at det amerikanske narkopoliti havde en mistanke mod hende. Narkosmuglingen skulle være sket sammen med hendes daværende kæreste. Hun valgte umiddelbart efter at flytte tilbage til Danmark, hvor hun nu bor sammen med sin datter.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie