Tidligst fredag bliver borgerne i Køge måske lidt klogere på, hvorfor deres drikkevand er forurenet.
Onsdag modtog Energiforsyningen de første af en række analyseresultater fra de vandprøver, der blev taget under det kraftige regnvejr i mandags. Men der er ikke bakterier fra f.eks. afføring i vandet i kommunens vandledninger, oplyser Køge Kommune.
I løbet af torsdag gør Statens Serum Institut sin rapport færdig om, hvordan bakterien campylobacter har fundet vej til Køge og gjort borgere syge. Rapporten indeholder bl.a. resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere. Også Energiforsyningen er ved at lægge sidste hånd på sin redegørelse af, hvor forureningskilden kunne tænkes at komme fra.
- Fredag håber vi således at være kommet et skridt nærmere smittekilden, siger forsyningsdirektør Line Hollesen, Energiforsyningen.
Siden den 1. juni er borgerne i Køge blevet opfordret til at koge deres vand, inden de drikker det. Foreløbig er omkring 225 mennesker blevet syge af at drikke vandet i deres vandhane, og forureningskilden er fortsat ukendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker