De danske soldater i Afghanistan vil fortsat blive forsynet fra luften af russiske transportfly fra et australsk-lettisk konsortium.
Konsortiets to 30 år gamle russiske Ilyushin 76-transportfly har ellers fået flyveforbud af EU, men nu chartrer konsortiet tilsvarende fly uden for EU for at kunne flyve videre.
Dermed kan den 700 millioner kroner dyre kontrakt med det danske forsvar fortsætte som hidtil. Det oplyser Forsvarskommandoen, som har fået Kammeradvokaten til at gennemgå og godkende løsningen.
EU ønskede ikke at forlænge dispensationen for de to Ilyushin 76, der var de eneste europæisk-registrerede transportfly af denne type. I stedet vil konsortiet - der består af australske Adagold og lettiske Inversija - fuldtidschartre to tilsvarende Ilyshin 76 hos en ukrainsk underleverandør.
Ved at hente flyene i Ukraine slipper konsortiet uden om at skulle indhente dispensation fra EU. Til gengæld skal der anmodes om tilladelse til at lande og lette fra lufthavne i EU-lande.
Forsvaret ønsker ikke at kommentere, at selskabet dermed vælger at overhøre EU's beslutning om ikke at forlænge flyenes Air Operator Certificate ud over 15. marts.
- Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, siger presseofficer Torben Kjeldsen fra Forvarskommandoen.
Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarskommandoen vil man i samråd med Kammeradvokaten sikre sig, at kontrakten fortsat overholdes. Der vil især blive holdt øje med sikkerheden, og at den nye løsning ikke må blive ringere eller dyrere for forsvaret.
Kontrakten indeholder også krav om, at flyene er til rådighed samt overholder gældende internationale regler og standarder. Konsortiet er blevet bedt om at dokumentere, at det er opfyldt, oplyser Forsvarskommandoen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker