Forsvaret kommer ud af 2010 med et overskud på 430 millioner kroner. Det fremgår af Forsvarskommandoens beretning for 2010.
Da forsvaret havde en gæld fra tidligere år på 96,2 millioner kroner, betyder resultatet for 2010, at forsvaret nu har et såkaldt "overskud til videreførelse" på 333,8 millioner kroner.
Statens samlede bevilling til forsvaret var i 2010 på 20,7 milliarder kroner.
Resultatet er ifølge rapporten opnået ved "at fastholde den målrettede og stramme økonomiske styring, der blev iværksat i 2009".
Den styring har medført en række besparelser på blandt andet drift og løn som konsekvens af kravene i forsvarsforliget, der løber frem til 2014.
Det positive resultat dækker imidlertid også over udskydelser på etablissements- og materielområdet.
I 2010 løste forsvarets sine opgaver tilfredsstillende, konkluderer rapporten.
Kerneopgaverne er delt op i fem styringsmål, som i 2010 omfattede i alt 135 delmål. I 123 tilfælde er resultatkravene enten opfyldt eller delvist opfyldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde