Egentlig er forsvaret og svenske Saab begge frifundet efter at have sagsøgt hinanden. Men alligevel står forsvaret tilbage med en regning på omkring 40 millioner kroner, efter at det ophævede en kontrakt uden grund, fastslår Sø- og Handelsretten.
Forsvarets Materieltjeneste mente at have lidt et tab på 143 millioner kroner, som følge af det kuldsejlede it-projekt DACCIS, mens Saab mente, at projektet uberettiget blev stoppet.
I 1996 påbegyndte Saab Danmark udviklingen af kommunikationssystemet DACCIS, der skulle gøre det nemmere og mere sikkert for forsvarets enheder at udveksle informationer.
Men efter 12 års ventetid og udgifter for 410 millioner kroner trak forsvaret stikket i 2008 og afbrød kontrakten med Saab, fordi DACCIS ifølge forsvaret ikke virkede.
Saab Danmark skal dog også lommen. Selskabet skal inden fjorten dage betale 375.000 kroner inklusiv moms i sagsomkostninger.
DACCIS tilføjer sig listen over dyre indkøb i forsvaret, der blandt andet tæller det førerløse spionfly Tårnfalken, som aldrig kom til at virke, og redningshelikopteren EH-101, der blev ekstra dyr på grund af en dårlig kontrakt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde