Forsvaret er i så store økonomiske problemer, at man overvejer, om det er forsvarligt at sende flere soldater til Afghanistan.
Ekstra Bladet skriver lørdag, at der konkret mangler 1,7 millioner kroner i forsvarets kasse. Og det har ifølge klassificerede dokumenter fra henholdsvis Forsvarets Materieltjeneste og Hærens Operative Kommando skabt stor utilfredshed med den nuværende bevilling.
Blandt andet skriver Hærens Operative Kommando direkte, at hvis bevillingerne for næste år fastholdes, må man overveje, om det er forsvarligt at sende det nye hold soldater afsted til Afghanistan til februar.
De to notater blev sendt den 20. november til den nye forsvarschef Knud Bartels i Forsvarskommandoen.
Heraf fremgår det desuden, at de strategisk vigtige Leopard2-kampvogne i Afghanistan risikerer at blive taget ud af drift på grund af pengemanglen.
Forsvaret har i flere år haft underskud, hvilket har resulteret i manglende indkøb af nyt materiel og ammunition.
Det betyder blandt andet, at hæren mangler cirka 90 køretøj, hvoraf mange er mistet under missionen i Afghanistan efter angreb med vejsidebomber, skriver Ekstra Bladet.
Forsvarsminister Søren Gade (V) indgik i sommer et bredt forsvarsforlig, der skulle tilføre forsvaret 3,5 milliarder kroner over de næste fem år.
- Det grundlag, som politikerne har indgået forliget på, passer slet ikke mere. Skrivelserne er rigtig grim læsning, siger en højtplaceret kilde i forsvaret til avisen
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde