Flybilletter på første klasse, flerstjernede hotelophold og dyre middage. Det er overskrifterne på de seneste ugers pinlige historier om frås hos chefen for Søværnets Operative Kommando (SOK). Nu vil forsvarschef Tim Sloth Jørgensen have undersøgt alle rejser og repræsentation for cheferne ved forsvarets øverste myndigheder. Det skal sætte en stopper for misbruget af skatteydernes penge.
- Som forsvarschef er jeg meget ked af den negative omtale, sager som denne giver forsvaret, ikke mindst fordi det er med til at fjerne fokus fra forsvarets egentlige virke og den store professionelle indsats, vores medarbejdere udfører nationalt og internationalt, siger Tim Sloth Jørgensen.
Han har nu bedt Forsvarsministeriets Interne Revision om at gennemgå chefernes forbrug, fra de tiltrådte i stillingen og frem til i dag.
Chefen for Søværnets Operative Kommando, admiral Nils Wang, blev blandt andet afsløret i at flyve på business class/1.-klasse, hvilket betød billetpriser på op til 61.528 kroner. Han har også i flere tilfælde brugt alt for mange penge på dyre middage.
Flere partier har krævet, at admiralen betaler pengene tilbage, men det krav har Tim Sloth Jørgensen hidtil afvist at støtte. Forsvaret udarbejdede i foråret mere præcise regler, der betyder, at rejser og repræsentation over et vist niveau skal godkendes af Forsvarskommandoen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned