Fortaler for kvinderettigheder går på orlov efter racismeanklager
Direktør for Women Deliver Katja Iversen går på orlov, efter at tidligere ansatte er stået frem med anklager.
Direktøren for den internationale kvinderettighedsorganisation Women Deliver, Katja Iversen, er gået på orlov efter anklager om racisme og diskrimination internt i organisationen.
Det skriver hun på Women Delivers hjemmeside.
- Jeg er rystet, knust og enormt vred på mig selv. Jeg står i spidsen for organisationen, og jeg undskylder og tager det fulde ansvar for disse oplevelser og min rolle i dem, skriver hun på hjemmesiden.
Beslutningen om at gå på orlov er blevet truffet af den 50-årige Katja Iversen selv.
Det sker, efter at flere tidligere ansatte i Women Deliver på sociale medier har beskrevet problemer med racisme i organisationen.
De har ifølge Katja Iversen beskrevet et "giftigt arbejdsmiljø".
- Sorte, tidligere ansatte har specifikt beskrevet, hvordan de følte sig misbrugt og diskriminerede i den tid, hvor de arbejdede i Women Deliver, skriver Katja Iversen.
- Og gennem mine diskussioner med de ansatte står det klart, at problemerne stadig ligger dybt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde