Vores grundvand er truet af sprøjtegifte. Giftene stammer fra gamle vaskepladser i landbruget, hvor landmændene for flere årtier siden skyllede sprøjteredskaber. Det skriver P4 Sjælland.
Ifølge P4 Sjælland blev der for nyligt fundet en sådan vaskeplads på Lolland. Den skulle igennem 20 år have forurenet vandet i området.
Men det er overalt i landet, at de gamle vaskepladser truer grundvandet. Claus Vangsgård, der er konsulent i vandværkernes brancheforening Danva, oplyser til P4 Sjælland, at der er fundet næsten 100 vaskepladser.
- Myndighederne svigter. De har intet overblik over, hvor grundene ligger. Det er en alarmerende trussel mod grundvandet, siger han.
Leo Elgaard, som er kontorchef i Danske Regioner, erkender, at der er et problem, men har samtidig svært ved at se en løsning på det.
- Ingen ved længere, hvor de pladser ligger. Det ville koste milliarder at lede, og vi ville finde meget lidt, siger han til P4 Sjælland.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker