Unge, der kommer på førtidspension, har oftere forældre, der selv er førtidspensionister. Tilsvarende har de unge førtidspensionister også oftere forældre, der var på andre typer overførselsindkomst.
Det viser en ny opgørelse bragt i Pensionsstyrelsens tidsskrift Indblik.
Pensionsstyrelsen har undersøgt, om forældrene til unge førtidspensionister på den unges 20 årige fødselsdag modtog forskellige sociale ydelser, og der tegner der sig et mønster.
For cirka 30 procent af de unge, der fik førtidspension som 20-29-årige, var enten den ene eller begge forældrene førtidspensionister. Og cirka 20 procent havde forældre på sygedagpenge eller langvarig kontanthjælp.
Til sammenligning er det kun 12 procent af alle unge på 20 til 29 år, der har forældre på førtidspension. Det er ligeledes 12 procent af alle unge, der har forældre på enten sygedagpenge eller kontanthjælp.
- Tallene bekræfter, hvorfor der er behov for en reform af førtidspensionsområdet. Vi skal have langt større fokus på at hjælpe og støtte unge mennesker til at komme videre i livet, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker