- De mennesker har i forvejen lovmæssig pligt til at henvende sig til kommunen, hvis de har fået det så meget bedre, at de måske kan komme ud i et fleksjob, siger Carl-Erik Nielsen og betegner udbyttet af forslaget som "meget marginalt".
Venstre foreslår ellers - støttet af De Konservative og Liberal Alliance - at kommunerne skal forpligtes til at kontakte førtidspensionisterne med et tilbud om at erstatte førtidspensionen med et fleksjob.
Og hverken Socialdemokraterne eller De Radikale er afvisende over for forslaget, der falder midt i forhandlingerne om en omfattende reform af førtidspension- og fleksjob-systemet.
Det ærgrer Carl-Erik Nielsen, der sender en påmindelse til politikerne om, at de har lavet reglerne for at få tilkendt en førtidspension så stramme, at det er næsten utænkeligt, at der findes førtidspensionister, der kan varetage et fleksjob.
- Dem, der har fået tilkendt førtidspension efter 2003, har jo kun kunnet få den tilkendt, hvis de ikke har nogen - eller en ubetydelig rest af - erhvervsevne tilbage, siger Carl-Erik Nielsen og fortsætter:
- Derfor er det spild, at man ulejliger og bekymrer en masse mennesker med sådan et forslag, når der overhovedet ingen samfundsøkonomi er i det.
I hans næse "lugter forslaget langt væk af yderligere kontrol", og han frygter, at det vil gøre en masse af hans medlemmer meget urolige.
- Førtidspensionisterne tror, at det er tvang, og de bliver bange og angste for, hvad der skal ske med dem. Folk med psykiske lidelser bliver direkte dødsens rædde, når de får sådan en henvendelse fra kommunen, siger Carl-Erik Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde