Embedslægen opretholder kogeanbefalingen for de 20.000 århusianere, som er ramt af forurening af drikkevandet med colibakterier. Kilden til vandforureningen er fortsat ikke fundet.
- Vi har endnu ikke lokaliseret kilden til forureningen, men arbejder intenst på sagen, siger direktør i Århus Vand Lars Schrøder.
Dermed anbefales beboerne i et område nord for Vennelyst Boulevard/Kaserneboulevarden til syd for Ringgaden og fra Frydenlund i vest til Århus Bugten i øst fortsat at koge vandet, inden de drikker det eller bruger det til madlavning. Det er meldingen efter et pressemøde mandag.
Vandselskabet Århus Vand fandt søndag E-colibakterier i vandprøver. Der er taget nye prøver mandag, og det sker igen tirsdag. Resultatet af disse prøver kan tidligst vurderes onsdag.
Onsdag kl. 13 mødes beredskabsgruppen bestående af Århus Kommune, embedslægen og Århus Vand og for at vurdere resultatet af de nyeste prøver og de tekniske tiltag, som er sat i værk. Derefter vil embedslægen igen tage stilling til, om kogeanbefalingen kan ophæves.
På Århus Vands hjemmeside, www.aarhusvand.dk, kan beboere i området fortsat se, om de er omfattet af forureningen, ved at indtaste deres adresse. På hjemmesiden kan beboerne også finde svar på de mest centrale spørgsmål om forureningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker