Hvert fjerde glas vand fra de danske vandhaner er i gennemsnit forurenet med pesticider.
Det viser undersøgelser af overvågede drikkevandsboringer, og det bekymrer miljøminister Karen Ellemann (V).
- Der er grund til, at vi tager det meget alvorligt, og at vi hele tiden overvåger udviklingen. Blandt andet derfor har vi jo netop nu gang i flere nye initiativer til at beskytte vores drikkevand, siger hun i en e-mail til Ritzau.
Ministeren henviser blandt andet til udvidede beskyttelseszoner omkring vandboringer, en ændring af pesticideafgiften, et overvågningsprogram og en restriktiv godkendelsesprocedure af pesticider.
- Derfor mener jeg, at vi er godt rustet til også at beskytte vores drikkevand i fremtiden, siger hun.
Ministeren påpeger, at forureningen skyldes "fortidens synder", fordi mange af de stoffer, som bliver fundet i vandet, i dag er forbudte eller fjernet fra markedet - men at det tager tid, før de ikke længere findes i grundvandet.
Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og vandforsyningernes forening Danva kræver mere handling fra regeringen, end den som er sat i værk, men Karen Ellemann mener, at der bliver gjort tilstrækkeligt, "som verden ser ud nu".
- Kommer der ny viden, så reagerer vi selvfølgelig på det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde