Føtex og Netto forbyder ansatte at bruge snus i arbejdstiden
Aarhus Byråd reviderede onsdag sin tobakspolitik for kommunens ansatte til også at omfatte røgfri nikotinprodukter. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mere end 71.000 ansatte i tre virksomheder må ikke længere bruge røgfri nikotinprodukter i arbejdstiden.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Salling Group, Normal og Imerco vil ikke se deres ansatte putte den lille hvide nikotinpose op under læben i arbejdstiden.
De tre virksomheder, der samlet set beskæftiger mere end 71.000 ansatte, har forbudt de ansatte at bruge røgfri nikotinprodukter - herunder nikotinposer - når de er på arbejde.
Det skriver Børsen.
- Det er et stimulerende middel, som ikke hører til, mens man arbejder. Sundhedsstyrelsen fraråder også, at man ryger eller bruger snus. Så det støtter vi ikke op om at bruge, mens man arbejder, siger administrerende direktør i Normal Torben Mouritsen til mediet.
Han hæfter sig blandt andet ved, at Normal har mange unge ansat.
Annonce
Hos dagligvaregiganten Salling Group, der står bag Føtex, Netto og Bilka, handler forbuddet om at skabe sunde rammer og vaner.
Det siger presseansvarlig i koncernen Jacob Krogsgaard Nielsen til Børsen.
Argumentet om unge i forbindelse med forbud mod røgfri nikotinprodukter i arbejdstiden vandt også indpas i Aarhus Byråd onsdag, hvor man vedtog et lignende forbud for kommunens 28.000 ansatte.
- Aarhus Kommune har et stort ansvar for at gå forrest og signalere, at nikotinprodukter, på lige fod med cigaretter, ikke er en del af kulturen som ansat i Aarhus Kommune, lød det onsdag fra sundhedsrådmand Christian Budde (V) i et skriftligt svar til Ritzau.
I Odense og Hørsholm Kommune har man samme forbud for de ansatte i arbejdstiden.
Børsen har også spurgt andre danske virksomheder, om de har en lignende politik eller kunne forestille sig at indføre det.
Mediet skriver, at Søstrene Grene, Power, Coop og Elgiganten ikke har et forbud lige sådan.
Men sidstnævnte, Elgiganten, vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at se ind i et reelt forbud mod brug af røgfri nikotinprodukter i arbejdstiden for deres ansatte.
/ritzau/
Ansatte hos blandt andet Føtex må ikke længere bruge røgfri nikotinprodukter som nikotinposer i arbejdstiden. (Arkivfoto). Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned