Fra supermodel til psykolog og forfatter
Renée Toft Simonsen bor i Aarhus sammen med sin mand, musikeren Thomas Helmig. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Renée Toft Simonsen har været vidt omkring, indtil hun fandt hjem, hvor det hele begyndte. 12. maj fylder den kendte forfatter, psykolog og model 60 år.
Renée Toft Simonsen spankulerede ind på førstepladsen og vandt i 80'erne Supermodel of the World-konkurrencen.
Hvor hun dengang blev kendt fra forsiderne på internationale modemagasiner som Vogue, fylder hun i dag siderne ud som børnebogsforfatter.
12. maj fylder Renée Toft Simonsen 60 år.
Renée Toft Simonsen kom til verden i Randers og flyttede senere til Aarhus, hvor hun bor den dag i dag sammen sin mand, musikeren Thomas Helmig.
Parret giftede sig i 2000 og var omgivet af deres fælles søn, Renée Toft Simonsens to børn fra forholdet med erhvervsmanden Kristian Sandvad og med Thomas Helmigs datter fra musikerens andet ægteskab.
- Jeg er virkelig et stærkt familiemenneske. Det handler om tryghed. Om at vi hører sammen. At det er ubrydelige bånd for mig - selv om ingen bånd selvfølgelig er ubrydelige, sagde hun til Ritzau sidste år.
Familier kan se ud på mange måder. Og en af dem skildrer hun i bøgerne om "Børnene fra Sølvgade".
Den første bog blev filmatiseret sidste år med stor succes. "Børnene fra Sølvgade" blev kåret til Årets Børne- og Ungdomsfilm ved uddelingen af Robert Prisen 2025.
Endnu en filmatisering er på vej og rammer biograflærredet til efteråret, godt et år efter at hun har sat punktum i den tredje bog om "Børnene fra Sølvgade".
Renée Toft Simonsen debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med "Karlas kabale", som også er blevet filmatiseret.
Hun var år forinden vendt hjem til Aarhus efter en årrække i USA, hvor hun arbejdede som model og uddannede sig til psykolog. En ekspertise, hun blandt andet har brugt som brevkasseredaktør.
Men hurtigt kastede hun sig over forfatterskabet.
Hun har desuden været med til at filmatisere Manu Sareens børnebøger om "Iqbal Farooq", som hun har skrevet manuskripterne til.
Renée Toft Simonsen har sat ord på sin egen historie - fra Aarhus til New York og tilbage igen - i biografien "At finde hjem".
Hun har desuden delt ud af sine erfaringer og modne liv i bogen "Jeg er f*cking hot".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker