Københavns overborgmester Frank Jensen (S) erkender i lighed med andre politikere i Borgerrepræsentationen og embedsmænd i Københavns Kommune, at de spiste og drak for mere, end det var rimeligt, på et budgetseminar i januar.
Derfor har deltagerne i seminaret besluttet at betalte i alt 10.000 kr. tilbage, oplyser Frank Jensen i en pressemeddelelse.
Budgetseminaret fandt sted på Hotel Hesselet på Østfyn, og ifølge overborgmesteren levede regningen ikke op til retningslinjerne på området.
De siger, at politikere og embedsmænd maksimalt bør bruge 1000 kr. pr. kuvert på middage, som det offentlige betaler.
Frank Jensen erkender, at han som politisk chef for økonomiforvaltningen må påtage sig det fulde ansvar, når forvaltningen ikke havde sikret sig, at reglerne blev overholdt.
- Der er i Økonomiudvalget bred enighed om, at den regning er for høj. Derfor var der også bred enighed om, at vi selv betaler en del af beløbet, fastslår overborgmesteren.
Det hedder endvidere i pressemeddelelsen, at kommunen nu vil stramme procedurerne, så lignende sager kan undgås i fremtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker