Franskmænd overtager drift af danske lægehelikoptere
Sådan ser de nuværende akutlægehelikoptere ud. Billedet stammer fra 2018, hvor den fjerde akutlægehelikopter blev præsenteret i Aalborg, inden den blev taget i drift. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tre selskaber bød ind på opgaven med at transportere behandlingskrævende danskere via luftvejen.
Det franske selskab SAF Helicopters skal fremover stå for driften af danske akutlægehelikoptere.
Selskabet har sammen med danske Uni-Fly A/S og i konkurrence med to øvrige selskaber vundet udbuddet af de fire akutlægehelikoptere, som regionerne driver i fællesskab.
Franskmændene afløser dermed pr. 1. oktober 2023 Norsk Luftambulanse, der lige nu har kontrakten med regionerne og har haft det siden 2014.
Den nye kontrakt byder på en lille forbedring, idet to af de nye helikoptere bliver af en større type end de nuværende.
De har flere anvendelsesmuligheder, som hvis en patient for eksempel skal flyves fra et hospital til et andet eller skal have specialiseret behandling under længere flyvninger.
Samtidig er der lagt op til en besparelse i forhold til den nuværende kontrakt på 17 millioner kroner årligt.
- Det er en rigtig god nyhed, for det betyder, at vi kan få mere sundhed for pengene, siger Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner.
SAF Helicopters driver i dag 37 helikoptere, herunder 25 akutlægehelikoptere. Selskabet, der blev stiftet i 1979, opererer blandt andet i Alperne og Pyrenæerne.
Uni-Fly er et mere end 50 år gammelt dansk helikopterselskab, der blandt andet skal hjælpe SAF med løbende service og vedligehold af akutlægehelikopterne.
Norsk Luftambulanse og svenske Babcock, der også bød på opgaven, har frist frem til 14. december, hvis de vil klage over resultatet af udbuddet. Hvis det ikke er tilfældet kan kontrakten med SAF underskrives ved fristens udløb.
Kontrakten med SAF har ingen fast udløbsdato. Den kan opsiges af begge parter efter ti år med to års varsel.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet