Fravalg af genoplivning

Offentliggjort Sidst opdateret

* Siden 15. januar har det været muligt for alle habile borgere fra 60 år at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Med habile forstås, at personen skal være i stand til at træffe beslutningen på et oplyst og velovervejet grundlag.

* Efter syv dages betænkningstid træder fravalget i kraft. Fortrydes fravalget på et senere tidspunkt, er det til enhver tid muligt at trække det tilbage.

* Fravalget kan tilgås af praktiserende læger, akutlæger, sygehuspersonale, ambulancebehandlere og sundheds- og plejepersonale.

* Fravalget gælder kun i sundhedssammenhænge og for sundhedspersonale. Man skal altså stadig som borger yde førstehjælp eller tilkalde hjælp, hvis nogen falder om på gaden med hjertestop.

* I de tilfælde, hvor en person bliver forsøgt genoplivet eksempelvis på gaden, skal forsøget stoppe, hvis det senere via ambulanceredder eller læge viser sig, at personen har fravalgt genoplivning.

* Tidligere var det kun muligt at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop for personer i et behandlings- eller sygdomsforløb eller ved at oprette et behandlingstestamente.

Kilder: Folketinget, Sundhedsdatastyrelsen og Ritzau.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.