Skoler, kommuner, børnehaver, banker og en rækker butikker holder lukket fredag, og det endda selvom, det er en helt almindelig arbejdsdag.
Fredagen efter Kristi himmelfartsdag er blevet til fridag for mange - både børn og voksne. En rundringning, som DR Syd har lavet, viser, at samtlige kommunale administrationer og skoler i Syd- og Sønderjylland holder lukket. Det samme gælder alle banker.
Børnehaver og vuggestuer holder også forlænget weekend. Enkelte af dem holder dog åbent, så det fortsat er muligt at få passet børn.
- De fleste samfundsmæssige tendenser går i øjeblikket mod øget fleksibilitet, og går man imod det, med for eksempel lukkedage i børnehaven, kommer man under pres de kommende år fra utilfredse borgere, siger samfundsforsker Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet til DR P4 Esbjerg.
Peter Dahler-Larsen kalder det "en taberløsning" at have så lidt åbent som muligt, og at man benytter enhver ekstra chance til at lukke.
- Jeg tror, at det er en taberløsning på langt sigt, i al fald en løsning, der vil komme meget kontrovers omkring, siger Peter Dahler-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde