Fredag er det højsommer på Bornholm med over 25 grader
Så blev det sommer og mere end 25 grader.
Fredag har DMI for første gang i 2013 målt over 25 grader i Danmark.
Det skete ved vejrstationen Bornholms Lufthavn nær Rønne, der klokken 15.40 kom op på 25,5 grader. Nakkehoved Fyr i Nordsjælland samt Blåvandshuk Fyr i Vestjylland nåede begge præcis 25 grader.
Det er et lavtryk mod syd samt et højtryk mod nordøst, der samarbejder om at pumpe varm kontinental-luft fra øst og sydøst frem til Danmark.
Her får den en smule ekstra solopvarmning på vej hen over landet. Derfor finder vi dagens højeste temperaturer ved nord- og vestvendte kyster, oplyser DMI.
Ifølge prognoserne er der gode muligheder for, at vi runder det varme hjørne igen lørdag. Derefter falder chancen betragteligt, da skyer og nedbør fra søndag sætter deres præg på det danske vejr.
Når temperaturen et eller andet sted i landet overstiger 25 grader, kalder DMI det en meteorologiske sommerdag.
Der er stor variation i, hvornår den første sommerdag falder fra år til år.
Den tidligste første sommerdag, DMI nogensinde har registreret, er den 14. april, men her skal vi helt tilbage til 1959. I 2004 måtte vi derimod vente helt til den 30. juli, før vi fik årets første meteorologiske sommerdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned