Fredag får danskerne de laveste benzinpriser i seks år
Arkiv Foto: Miriam Dalsgaard. Polfoto
Miriam Dalsgaard. Polfoto
Skal man ud og køre langt i vinterferien, så skal man sørge for at tanke benzin fredag morgen eller formiddag.
Fredag falder prisen på benzin til det laveste niveau i seks år.
Det skriver foreningen Forenede Danske Motorejere (FDM) torsdag på sin hjemmeside.
Listeprisen for benzin falder med tre ører til 10,20 kroner for en liter oktan 95, og listeprisen for diesel falder med 10 ører, så den kommer ned på en pris, der hedder 8,39 kroner.
Men forbrugerne kan højest sandsynligt få fyldt tanken op endnu billigere end det, da prisen på tankstationerne - den såkaldte standerpris - typisk ligger en krone eller mere under listeprisen.
Fredagens priser vil være cirka 2,47 kroner lavere end sommerens priser, og det store fald betyder altså samtidig, at priserne bliver de laveste i seks år, ifølge FDM.
Ifølge Allan Skytte Christensen, som er forbrugerøkonom hos FDM, skyldes prisfaldet den meget lave oliepris.
Han har desuden en række gode råd til de danskere, som gerne vil have tanket bilen billigt op, inden de kører på vinterferie.
- Det bedste er at finde et sted, hvor der er priskonkurrence. Det vil sige de store byer eller indfaldsvejene til de store byer. Det er der, hvor der er mange tankstationer, og det er derfor også de steder, hvor der er priskonkurrence, siger han til Ritzau.
- Og så skal man undgå motorvejene, for der ligger priserne typisk en krone højere end normalt. Og så skal man tanke inden klokken 10, for det er det tidsrum, hvor benzin og diesel er billigst.
Chancen for at få diesel og benzin til "udsalgspris" er størst om morgenen og formiddagen. Lokale priskrige ender ofte om morgenen, da brændstofprisen så skal justeres, så den matcher ændringen i olieprisen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker