Fredericia Kommune vil som den første kommune i Danmark omdanne husholdningsaffald og spildevand til naturgas.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Vores mål er at vende håndteringen af spildevandsrensning og husholdningsaffald fra at være et bekosteligt problem til i stedet at blive en værdifuld ressource i den lokale produktion af energi, siger borgmester Thomas Banke (V) til avisen.
- Affald skal laves om til gas, som skal sælges og være med til at skabe et plus på det kommunale budget, forklarer han.
Ifølge borgmesteren er alle "nødt til at tænke nyt":
- Vi kan kun opfordre andre kommuner til at gå samme vej. Det er vigtigt for miljøet, og det er vigtigt, hvis vi vil bevare vores velstandsniveau, siger Thomas Banke, der kalder projektet for både "revolutionerende" og "banebrydende".
Projektet skal gennemføres i et såkaldt offentligt-privat partnerskab med Dong Energy, skriver Jyllands-Posten.
I et nyt anlæg anvender man en enzymbaseret teknologi, der sorterer affaldet og omdanner den organiske del til en brunlig, flydende væske, der kan bruges til produktion af alt lige fra biogas til el og varme.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde