Ifølge Vasaloppets hjemmeside skød Frederik - klædt i rødt og hvidt - en gennemsnitsfart på 13,6 kilometer.
Pippa og James Middleton, søster og bror til prins Williams hustru, Kate Middleton er også blandt de 15.800 registrerede deltagere. Pippa blev dog overhalet af Frederik, og ved første tidstagning var han 16 minutter foran.
En anden kongelig deltager har været Sveriges prins Carl Philip, der som Vasaloppets taler åbnede løbet.
Hans rute var dog noget kortere end Frederiks. Carl Phillip kørte fra Oxen til Mora - en rute på 30 kilometer, som han gennemførte på 1.38,33.
Det første Vasaløb blev kørt i 1922, og dengang tog det Ernst Alm 7.32,49 at køre de 90 kilometer. Søndag vandt den regerende mester Jörgen Brink for tredje gang i tiden 3.38,41 - en rekordtid.
Hos kvinderne kom Vibeke Skoterud først med endnu en rekordtid på 4.08,24.
Det legendariske Vasaloppet har i år 90 års jubilæum og er et af verdens største langrendsløb.
Det er samtidig et af de ældste og hårdeste i verden. 'En manddomsprøve for de fleste' er løbet blevet kaldt, og Frederik har trænet godt med løb på rulleski inden starten.
Vasaloppet, der er 90 kilometer i den smukke svenske natur, begynder i Sälen og slutter i Mora.
Da løberne satte i gang var temperaturen lidt under minus 10 grader. Himlen var blå med en strålende sol.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde