Fredninger skal dæmme op for byer og veje

I dag er det i meget højere grad ønsket om at bevare særlige landskaber eller større sammenhængende naturområder i kamp med huse og motorveje, der udløser fredninger.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredning over fredningerne de seneste tyve år.

Fra 1992-2004 blev områder typisk fredet, fordi de indeholdt sjældne dyre- eller plantearter, som man gerne ville bevare. Men i næsten halvdelen af de rejste fredningssager fra årene 2004-2011 er hovedformålet med fredningen at sikre sammenhængende naturområder.

Eksempler på steder, der de senere år er fredet for at sikre, at naturen ikke bliver hakket i småstykker af byggeri, veje og anlæg er områder ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø nord for København, det 30 hektar store kalk-overdrev Hundevængsgård på Møn, Kattehale Mose og Allerød Sø i Nordsjælland, Svartingedalen på, Bornholm og Observatoriebakken Brorfelde på Midtsjælland.

-Uden en fredning ville mange af disse områder være et tag-selv-bord for kommunerne, når de skal skaffe plads til veje og byggeri, siger fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Bang Ingrisch, og tilføjer:

En omfartsvej gennem et naturområde kan betyde, at en række arter bliver sjældne eller helt forsvinder, så fredningerne er med til at skabe sammenhæng mellem naturområderne.

Samtidig kommer fredninger også fritidsfolket til gavn, fordi der skabes større områder at udfolde sig i. En fredning betyder typisk, at adgangen til området bliver bedre i form af stier.

- Vi glæder os over, at udviklingen går mod en større helhed i fredninger, så der både er plads til naturen og danskernes muligheder for at få nogle oplevelser i den, siger direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen.

/ritzau/