Forbrugere, der vil have svinekød med mindst muligt salmonella, skal kigge efter frilandsgris og økobøffer i supermarkedernes kølediske.
I en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet var der salmonella i knap 11 procent af de almindelige slagtesvin, i syv procent af de økologiske og bare fem procent af frilandsgrisene.
- Resultaterne er interessante, fordi de alternative produktionssystemer er mere åbne og udsat for smitte fra andre dyr, siger seniorforsker Anne Wingstrand fra DTU Fødevareinstituttet.
- Desuden kan det være sværere at rengøre folde og udendørs stier for at undgå smitte fra det ene hold grise til det næste, tilføjer hun.
Hun håber, at de overraskende resultater, kan bruges i kampen mod salmonella-smitte.
- Når vi alligevel finder mindre salmonella i de økologiske besætninger og hos frilandsgrisene, må det være fordi, der er nogle andre forhold her, som opvejer smittepresset, og som vi måske kan udnytte mere bredt i bekæmpelsen af salmonella, siger Anne Wingstrand.
Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt for landmanden at indkøbe svin uden salmonellasmitte.
Den bekræfter også, at faktorer som fodertype og fodermetoder kan være med til at mindske forekomsten af salmonella.
Det har længe været kendt, at salmonella begrænses i svinebesætninger ved at fodre med vådfoder og hjemmeblandet melfoder eller ved at erstatte en del af foderet med groft formalet, ikke-varmebehandlet korn.
Det påvirker dyrenes tarmbakterier og giver et højere indhold af organiske syrer, som reducerer salmonella i grisens mave og tarm.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker