Frimærker er det nye hit i grænsehandlen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der er næsten 50 procent at spare på både brev- og pakkeporto syd for grænsen. Også hvis brevene eller pakkerne skal sendes tilbage til Danmark.
Flere danskere tager breve med til Tyskland og sender dem tilbage til Danmark.
Dåseøl, vin, chokolade - og frimærker. Brevporto er blevet en ny del af grænsehandlen, når danskere tager til Tyskland for at købe billigt ind. Det skriver DR Syd.
Prisforskellen giver travlhed på de posthuse i Flensborg, der ligger i nærheden af grænsehandelscentre. Der er ikke tal på udviklingen, men blandt andet på posthuset i Flensborg er oplevelsen, at stadig flere danskere sætter tyske frimærker på brevene.
- De seneste to år har vi helt klart fået flere danske kunder. Danskerne har simpelthen hørt, at det er billigere her, siger postmedarbejder hos Citti Park i Flensborg, Jessica Folkers.
Fra årsskiftet bliver der endnu bedre grund til at slikke på bagsiden af et tysk frimærke frem for et dansk. Her sætter Post Danmark brevportoen op med næsten 90 procent, så det kommer til at koste 19 kroner at sende et almindeligt brev og 8 kroner for et B-brev.
Til sammenligning koster det 5 kroner og 86 øre at sende et brev fra Tyskland til Danmark. Som regel kommer det frem dagen efter, men det kan tage to dage.
I Flensborg forventer man derfor, at der i fremtiden bliver endnu flere danske kunder, der "grænsehandler" på posthuset.
- Folk kommer og siger: 'Åh, vi har hørt fra den og den, at det er billigere her'. Så rygtet spredes hurtigt, siger Jessica Folkers.
Post Danmark forklarer blandt andet prisstigningen på den danske porto med, at antallet af breve de seneste år er faldet drastisk.
Antallet af dag-til-dag-omdelte breve er i dag 82 procent mindre, end da det var på sit højeste i 1999. Faldet er knapt så stort for breve, der er længere tid om at komme frem.
Læs også: "Transportminister om prishop på porto: Det er voldsomt" KLIK HER
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker