Med kun syv dages høringsfrist føler landets fri- og privatskoler, at 150 års tradition for skolefrihed er ved at blive kørt helt over af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).
I et nyt lovforslag vil regeringen gøre en del af tilskuddet til de frie skoler afhængigt af, at de optager flere tosprogede elever og desuden underviser de pågældende i bestemte fag.
Faktisk har forslaget gjort skolefolket så rasende, at de seks foreninger for de private skoler i sidste uge udvandrede efter et meget kort orienteringsmøde i Undervisningsministeriet, oplyser DR Nyheder.
Efterfølgende sendte de et høringssvar til regeringen, hvor de i fællesskab afviser samtlige dele af lovforslaget.
- Der er meget galt i det. Vi er enige om, at vi skal undervise efter de fælles mål i folkeskolen, men vi har altid haft friheden til selv at bestemme hvordan.
- Det brydes der radikalt med i forslaget, siger formand for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal til DR Nyheder.
Konkret er det regeringens tanke, at frie skoler med meget få tosprogede elever skal præmieres, hvis de viser en vækst i netop denne elevgruppe.
Til gengæld skal de påtage sig at have dansk, dansk historie og kristendomskundskab på skemaerne.
Formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, er lettere rystet over forslaget og beklager, at det netop er Venstre, det kommer fra.
Både Socialdemokraterne og SF ser forslaget som et markant brud med hele traditionen for de frie skoler i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde