Frist for at søge kvote 2-pladser bliver udsat i en uge
Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening holder pressemøde om situationen for landets daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og socialt udsatte i forbindelse med coronavirus. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Den "ekstraordinære situation" betyder, at fristen for søge videregående uddannelse via kvote 2 udsættes.
Fristen for at søge optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 bliver udskudt med en uge.
Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et pressemøde onsdag aften.
Udsættelsen skyldes situationen med spredningen af coronavirus i Danmark.
Ansøgere bliver opfordret til at søge optagelse snarest muligt. Men fristen bliver altså udskudt en uge på grund af den "ekstraordinære situation".
Det er for at give mere tid til de omkring 50.000 ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse via kvote 2.
Den oprindelige frist for at søge var søndag 15 marts. Den er nu i stedet 22. marts klokken 12.
Kvote 2 er for ansøgere, der bliver vurderet på andet end deres karaktergennemsnit fra gymnasiet, når de søger ind på en videregående uddannelse.
Kvote 2-ansøgere får som regel svar på deres ansøgning i slutningen af juli, hvor kvote 1-ansøgere også får svar.
Ansøgningsfristen via kvote 1 er fortsat 5. juli klokken 12. Kvote 1 er for dem, der søger på baggrund af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.
Ane Halsboe-Jørgensen oplyste desuden ved pressemødet, at uddannelsesinstitutionerne arbejder på højtryk for at få løst udfordringer med eksamener.
Og at en kvart million studerende er blevet sendt hjem for at bremse spredningen af coronavirus.
Derudover lød anbefalingen, at studerende i praktik skal følge praktikstedets anvisninger.
Ved pressemødet deltog også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som orienterede om situationen på deres områder.
Torsdag aften er der konstateret coronavirus hos 674 personer i Danmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker