Det viser et projekt, som Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har stor succes med i Aalborg i samarbejde med kommunen.
Nu rulles det ud også ud i Gladsaxe, Aarhus og Hillerød kommuner. Det er målet, at mindst 20 kommuner skal med på sportsvognen.
For små 300 kroner kan de 12- til 25-årige i 12 uger helt uforpligtende efter skoletid afprøve en lang række idrætsaktiviteter herunder mange "alternative" såsom snorkeldykning, skateboarding, showdans, powerenergy, sportskarate, svæveflyvning.
Bare for at nævne nogle af de over 25 tilbud, de unges tilbydes i Aalborg.
De unge skal bare sende en sms og møde op på et af de mange hold, der kører ugen igennem, når det passer ind i deres liv. Om de vil prøve det hele, eller kaster sig over en eller flere faste sportsgrene, må de helt selv om.
- Det her er rigtigt godt til børn og unge, fordi det giver dem ubegrænset adgang til at zappe rundt i en bred vifte af idrætstilbud efter præcis, hvad de lige har lyst til den dag, eller med hvem de har lyst at gøre det med.
Det siger Peter Sig Kristensen, der er national projektleder på Sport2Go i DGI.
Mange børn dropper ellers sport omkring 4.-5. klasse, når der går mere konkurrence i sporten, og de samtidig får mange andre interesser samt kærester og fritidsjob.
Erfaringerne fra Aalborg har imidlertid vist, at det betaler sig at målrette specielle idrætstilbud til unge, som de kan bruge, når de har tid.
Det har betydet flere medlemmer i de lokale sportsforeninger i lokalområdet og har fået flere teenagerne i gang med idræt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde