Alt for få fritidssejlere bruger redningsvest, når de er til søs, og i mange tilfælde koster det de uforsigtige sejlere livet.
Det viser en ny undersøgelse foretaget for Beredskabsforbundet.
Således bruger kun omkring 50,9 procent af sejlerne i sejlbåd redningsvest hele tiden, når de er ude at sejle, mens sejlere i jolle er en anelse mere forsigtige.
Her er det nemlig 59,8 procent, der har redningsvest på al den tid, de opholder sig på vandet.
Samtidig viser foreløbige tal, at der i 2011 allerede er druknet 11 personer. Af de 11 havde otte ikke redningsvest på.
Og netop det faktum, at det ofte er sejlere uden vest, der mister livet til søs, foruroliger folkene bag undersøgelsen yderligere.
- Det overrasker desværre negativt, at så få bruger redningsvest til søs, netop når nu størstedelen af dem, der drukner, ikke har båret redningsvest, siger Beredskabsforbundets præsident, folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S).
Beredskabsforbundet kører i øjeblikket en kampagne under navnet "Husk vesten!". Målet er at få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvest.
- Vi skal have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsvest, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, siger Bjarne Laustsen.
Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs.
I næsten ingen af tilfældene bar de omkomne redningsveste.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde