Hver femte idrætshal holder fortsat fast i traditionerne med friturestærk fastfood. Det viser de første resultater i en undersøgelse, som projektet "Sundere mad i idrætslivet" står bag.
Den viser blandt andet, at 20 procent af idrætshallerne trodser alle moderne tendenser på kostområdet og slet ikke har foretaget ændringer i retning af at servere sundere mad.
Og i 70 procent af hallerne er det kun halvdelen eller under halvdelen af udbuddet, der kan betegnes som sundt.
- Sundhed er på den nationale dagsorden, og undersøgelsen bekræfter, at der i høj grad er brug for en indsats, der kan hjælpe hallerne til at servere sundere mad, siger projektleder Anders Seneca fra DGI.
Han står i spidsen for madprojektet, der skal fremme sund mad i de danske idrætshaller. 30 haller skal udpeges som fyrtårne eller frontløber-haller.
Alle danske haller kan frem til 1. juni søge om at komme med i projektet, hvor der skal udvikles et nyt og sundt madkoncept, som skal bane vejen for en kulinarisk revolution og være med til at fastholde danskerne i idrætslivet.
- Deltagerne skal sikre en positiv kobling mellem idræt, aktiv livsstil, sund mad og sundhed i folks hverdag. De udpegede haller skal arbejde med projektets nye madkoncept og dele ud af de erfaringer, de får, siger Anders Seneca.
For at få indblik i hallernes nuværende madtraditioner og holdningen til et sundere madudbud har Projekt Sundere mad i idrætslivet lavet en undersøgelse med deltagelse af 350 idrætshaller.
64 procent synes, det er en god idé med sundere mad, og 74 procent svarer, at de allerede har foretaget ændringer for at skabe et sundere udbud af madvarer.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde