Frosne hindbær fra Serbien inficeret med virus var mere, end 113 ansatte på Køge Sygehus kunne kapere. De måtte alle en tur under dynen med roskildesyge.
Hindbærrene blev for 14 dage siden serveret i en rødkålssalat i personalekantinen, skriver bt.dk.
Udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevareregion Øst kalder det fantastisk, at medarbejderne lavede mad en hel dag uden at smitte en eneste patient.
- Det er en imponerende køkkenhygiejne, fordi det så nemt kunne være gået galt. Smittede er jo højpotente smittebærere, også inden de bliver syge, siger Morten Lisby.
Sygehuset opdagede problemet, da de ansatte to dage senere lagde sig syge i massevis. Det fortæller overlæge Jørgen H. Engberg fra mikrobiologisk afdeling hos Region Sjælland.
Samme dag, som udbruddet blev konstateret, kasserede Fødevarestyrelsen 22 ton fødevarer i køkkenet på Køge Sygehus.
Da styrelsen lavede en test af de frosne hindbær fra Serbien, viste det sig, at de var inficeret med den såkaldte roskildevirus.
- Det er desværre ikke første gang, at vi har haft udbrud med hindbær fra den region i Serbien og den leverandør, konstaterer Morten Lisby fra Fødevareregion Øst.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie