Antallet af danskere, der får et maveonde efter at have spist grøntsager, er i vækst.
Det oplyser Fødevarestyrelsen, som lørdag offentliggør en rapport over antallet af forurenet frugt og grønt de senere år.
I løbet af 2009 og 2010 foretog Fødevarestyrelsen godt 1500 stikprøver fra grossister og importører, og her sporede man salmonellabakterier i et parti babymajs fra Thailand og høje niveauer af colibakterier i hver fjerde af de undersøgte 20 partier babymajs.
Derudover blev der fundet bakterier af typen campylobacter i enkelte partier af bladgrønt, persille og forårsløg fra Italien og Danmark.
Til gengæld var der ingen salmonella i grøntsager og friske krydderurter fra EU, herunder Danmark.
Forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr fra SF kalder de mange forurenede grøntsager for uacceptabelt og vil nu kalde fødevareministeren i samråd.
- Jeg vil anbefale ministeren at tage kontakt til danske frugt- og grøntavlere for at finde på nye metoder for at højne fødevaresikkerheden.
- Den nuværende udvikling skal vendes, ellers ender vi med, at danskerne spiser mindre frugt og grønt, og det er bestemt lige så sundhedsskadeligt, siger Pia Olsen Dyhr.
Fødevarestyrelsen oplyser, at problemerne med forurenede grøntsager opstår, hvis grøntsagerne bliver vandet med spildevand i fjerne lande, eller hvis grøntsagerne ikke håndteres hygiejnisk fra jord til bord.
Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid skyller frugt og grønt, inden man putter det i munden.
Og babymajs og sukkerærter fra udlandet samt frosne hindbær til for eksempel smoothies skal have et kort opkog for at slå eventuelle bakterier og virus ihjel, lyder rådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker