De tør ikke tømme postkassen, håndfladerne bliver fugtige ved tanken om at tjekke netbanken, og synet af en rudekuvert giver hjertehamren og kvalme. Hos nogle bliver det så svært at håndtere økonomien, at det udvikler sig til en sygelig tilstand.
Det siger professor Brendan Burchell fra universitetet i Cambridge, der har forsket i tilstanden i årevis og første gang påviste det, han kalder en "finansfobi" tilbage i 2003, skriver metroXpress.
- Jeg kan ikke sige, hvor mange, der har en egentlig fobi. Men det er ikke ualmindeligt. Det findes i alle samfundslag. Jeg er også stødt på en millionær, der led af det, så det er ikke kun forbundet med dårlig økonomi, siger Brendan Burchell til avisen:
Fælles for dem, at de er dybt flove over deres tilstand. Og utrolig lettede over at opdage, at de ikke er alene, fortæller han.
Han tilføjer, at der blandt de fobiske også er mennesker, der i det daglige arbejder i banker. De ved, hvor uholdbart det er at lukke øjnene for privatøkonomien, men de magter ikke at ændre det.
Ifølge Brendan Burchell er det uklart, hvorfor nogle lider af en finansfobi. Mange nævner oplevelser i barndommen, men et klart mønster mangler.
- Heldigvis er det her noget, man kan og bør søge professionel hjælp for, hvis det har nået et niveau, hvor det truer privatlivet, siger professoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde