Hvert eneste kvartal stiger forbruget af medicin mod ADHD med et millionbeløb, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I løbet af syv kvartaler, altså 21 måneder, er salget af stoffet methylphenidat fordoblet. I andet kvartal i år blev der solgt for 50,9 millioner kroner af stoffet, som blandt andet kaldes Ritalin. Beløbet svarer til knap tre millioner dagsdoser.
For det konkurrerende stof atomoxetin er salget fordoblet til 11,6 millioner kroner på blot seks kvartaler.
Det viser tal, som Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Stigningen skyldes dels, at flere børn får diagnosen, dels, at hver patient får mere medicin.
Skolepsykologernes forening advarer mod, at for mange børn får en ADHD-diagnose og derefter medicineres.
- Hvis man skal hjælpe et barn, er det ikke nok at stille en diagnose. Så må man se på de voksne omkring det. En diagnose kan være med til næsten at frikende de voksne, og det er virkelig problematisk, siger Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde