Af Ritzau
Glider man på dansegulvet, når der er julefrokost på jobbet, er det en arbejdsskade. Og så er det ligegyldigt hvor mange snapse, der er røget indenbords inden styrtet.
Sådan lyder meldingen fra Arbejdsskadestyrelsen midt i højsæsonen for julefrokoster, skriver Fagbladet 3F.
- Som ansat er man omfattet af loven under en julefrokost, der er arrangeret af arbejdsgiveren, fordi festen afholdes i arbejdsgiverens interesse, siger Rikke Nissen, chefkonsulent i Arbejdsskadestyrelsen.
- Denne interesse er til stede, når arbejdsgiveren tager del i planlægningen af arrangementet, tilføjer hun.
I forhold til at få anerkendt en arbejdsskade fra en julefrokost betyder promillen ikke noget.
- Det er ikke forbudt at være beruset til en fest, og man kan godt få anerkendt en skade, selv om man er beruset, siger Rikke Nissen.
Finder julefrokosten sted på den lokale bowlingbane eller en restaurant, er der stadig tale om en arbejdsskade. Loven gælder til helt ud på natten, hvis det har været planlagt.
Det slutter dog, hvis man tager videre i byen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned