Det kan betale sig at finde Brobizz'en frem denne weekend, hvis man bor øst for Storebæltsbroen. For selvom weekendens nedbør ikke bliver voldsom, klarer Vestdanmark frisag og kan se frem til en del sol.
Det oplyser vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Især lørdag viser det danske efterår sit ruskende væsen i det østlige. Sjællænderne kan se frem til gråvejr, regn og en jævn til hård vind fra en nord og nordøstlig retning. Dog skulle det klare op i løbet af dagen.
Jylland og Fyn går fri af nedbør og går en lørdag i møde med masser sol. Vestdanmark må dog også regne med del vind. Vinden løjer af over hele landet natten til søndag.
Søndag er billedet næsten det samme. De få byger, som kommer, ser ud til at ramme de østlige egne. Vinden holder sig let til frisk og skifter til en nord og nordvestlig retning.
Dagtempeturerne kommer hen over weekenden til at ligge på syv til ti grader.
Nattefrosten ser til gengæld ud til at have bidt sig fast, idet temperaturen også i weekenden daler, når mørket falder på. Termometret kommer derfor til at vise ned til tre minusgrader om natten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker