Fynsk festival kaprer popstjernen Lana del Rey
Lana del Rey, der her ses ved Grammy-uddelingen i januar, bliver et af navnene på næste års Tinderbox-festival i Odense. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Tinderbox føjer otte navne til listen, der skal lokke festivalgæster til Tusindsårsskoven i juni næste år.
Den fynske festival Tinderbox ruller torsdag første bølge af navne ud, der skal sælge billetter til sommerens festival i Odense. De i alt otte navne føres an af popstjernen Lana del Rey, som dermed kommer til Danmark for første gang i seks år.
Det offentliggør festivalen i en pressemeddelelse.
Ud over Lana del Rey indeholder torsdagens pulje en række navne til hiphop-publikummet. Det største navn er måske A$AP Rocky, der er i Danmark for første gang siden 2014.
Derudover vil Seattle-hiphopperen Macklemore være at finde på Tinderbox til sommer.
De to udenlandske navne bliver suppleret af tre danske hiphop-navne. Der er både de to velkendte navne i form af Suspekt og L.O.C. og Benal, som er blandt de nye medlemmer af dansk hiphops øverste luftlag.
Foruden de fem hiphoppere og Lana del Rey kommer Tinderbox-plakaten til at indeholde Boston-bandet Dropkick Murphy, hvis musik måske bedst beskrives som en blanding af folkemusik og punk.
Swedish House Mafia, hvis deltagelse blev offentliggjort onsdag, repræsenterer den elektroniske musik på festivalen, og det samme gør danske Lydmor.
Festivalen afholdes 27. til 29. juni i Tusindårsskoven i Odense.
Ud over den fynske festival er Northside-festivalen i Aarhus og Roskilde Festival begyndt at præsentere navne.
I Aarhus er det Bon Iver, Major Lazer og The Streets, som skal sælge billetterne. Roskilde Festival har indtil videre præsenteret svenske Robyn og The Cure som sine største navne.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker